Karl Stegger

Karl Stegger

also known as Carl Johan Stegger Sørensen
Birthday: 11 Jan 1913
Day of death: 13 Apr 1980
Birth place: Aarhus, Denmark
Bio:

Karl Stegger (Carl Johan Stegger Sørensen) blev født i Århus som søn af Marie Kathrine Sørensen (04-06-1888 - 1923) og en norsk matros. Han havde en hård og ubarmhjertig barndom og mistede sin mor som 10-årig. Efter sin konfirmation fik han forskellige jobs og havde arbejde på et snedkerværksted og som slagterbud, mejeribud, savværksarbejder, frugtvognssælger, skrothandler, fabriksarbejder, privatchauffør og havemand inden han i 1944 besluttede sig for at blive skuespiller. Han læste hos direktør Erik Henning-Jensen i to år og blev optaget på elevskolen ved Århus Teater i 1944. Under elevtiden arbejdede han samtidig som vicevært, gadefejer og som regissør på teatret. Han debuterede den 10. april 1943 i en lille rolle som lægen i "To tråde". Som skuespiller byttede han C'et i sit oprindelige fornavn med K. Han var stifter af Holberg-spillene om sommeren i Den Gamle By i Århus. I 1951 kom han til København, hvor han først var ansat ved Frederiksberg Teater og bl.a. medvirkede i "Kirsebærhaven". I en halv snes dage spillede han den århusianske version af "Jeppe på Bjerget" på Allé-Scenen og var i et par sæsoner 1952-53 Pjerrot på Pantomimeteatret. Stig Lommer hentede ham derefter til ABC Teatret og siden blev han i 1953 engageret til en rolle i "Retten på vrangen" på Det Ny Teater. I 1954 fik han sit gennembrud som Per Degn i "Erasmus Montanus" på Folketeatret og spillede samme sted året efter Tobias Hikke i "Helligtrekongersaften".

Photos of :
Karl Stegger Known For: